Tag grønt ansvar, når du fyrer i din brændeovn

0

Af -

Tag grønt ansvar, når du fyrer – Har du styr på din brændeovn?

Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen

Miljøministeriet hjælper nu landets brændeovnsejere til korrekt fyring i en ny informationskampagne. Målet er, at danskerne bliver bedre til at fyre i deres brændeovne og dermed undgår at slippe skadelige partikler ud gennem skorstenen. Kampagnematerialet vil i den kommende tid blive uddelt af skorstensfejere rundt om i landet ved de regelmæssige tilsyn.    

”Partikelforureningen har længe været kendt som sundhedsskadelig, især i forhold til luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme. En væsentlig kilde til forurening med partikler er fyring med brænde. Halvdelen af de danske udslip af partikler kommer faktisk fra brændeovne og kedler. Det skal der gøres noget ved. En del kan hentes ved simpelthen at fyre på den rigtige måde. Derfor opfordrer jeg til, at man følger kampagnens råd. Det reducerer problemet og er et godt eksempel på, hvordan vi hver især med en begrænset indsats kan gøre en forskel til gavn for vores fælles miljø”, siger miljøminister Connie Hedegaard.

Sådan får du styr på din brændeovn

De største problemer ved røg fra brændeovnen kan imødekommes, hvis man følger disse enkle råd:

  • Brug rent og tørt træ

 Vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fyr aldrig med affald – fx i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet.

  • Sørg for rigelig luft

For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Tænd op med pinde-brænde, optændingsblokke eller lidt avispapir, så ilden hurtigt kan få godt fat. Skru først ned for luften, når flammerne bliver blålige.

  • Fyr lidt ad gangen

Ilden skal have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Hver gang du læg-ger brænde ind, skal du skrue op for luften, til de mørkegule flammer er væk.

  • Gå ud og tjek – røgen bør være næsten usynlig

Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert. Spørg din skorstensfejer.

Fyrmester-diplomer udstedes

Lige nu uddeler landets skorstensfejere ”Fyrmester”-diplomer til alle brændeovnsejere. Diplomet angiver, om der fyres korrekt. Det er mængden af sod i brændeovn og skorsten, der afslører, om husstandens fyrmester gør det godt, eller om der er rum til forbedring.

Miljøstyrelsens fyringskampagne - Har du styr på din brændeovn?
Glad fyrmester Du har styr på din brændeovn!
Miljøstyrelsens fyringskampagne - Har du styr på din brændeovn?
Misfornøjet fyrmester Ham skal du undgå når du fyrer i din brændeovn.

Øvelse gør fyrmester og der er hjælp og inspiration at hente på kampagnens hjemmeside www.fyrfornuftigt.dk, hvor brændeovnsejere landet over blandt andet kan udfordre hinanden i en ”fyrmester”-quiz om korrekt fyring.

Yderligere oplysninger:

Cand. Scient. Rasmus Brandt Lassen, Miljøstyrelsen Industri, tlf.: 24 62 95 32.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×